Connor McLean Debut Koncert - Klang Festival Copenhagen Experimental Music Menu

Connor McLean Debut Koncert

GRATIS EVENT

I den Chicago-fødte komponist og performer Connor McLeans debut fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, udforsker han og en gruppe venner den brede vifte af materiale, som han har samlet og skabt gennem sine studier. Koncerten består af ét langt værk komponeret til lejligheden og forener mange aspekter af McLeans arbejde: Hans baggrund i DIY-bandmusik, hans interesse for filmproduktion, forholdet mellem skærmen, scenen og publikum samt brugen af pseudosociologiske tekster i musikkens teater. Koncertens forløb er ikke ligefrem lineært: De medvirkende bliver sommetider distraheret og trukket i uforudsete retninger (næsten altid sentimentale, triste og nostalgiske).

I koncerten medvirker, udover komponisten selv, pianisten Nikolaus von Bemberg, hvis rolle nærmer sig en solists. Guitaristen Mikkel Schou, violinisten Jennifer Gersten, cellisten Ida Nørby-Sørensen, klarinettisten Mathilde Schelin, blokfløjtespilleren Stine Benjaminsen, samt perkussionisterne Kalle Hakosalo og Hsiao Tung Yuan spiller alle roller i koncerten.

Foto: Erika Svensson ERIKA SVENSSON
 

Spillested

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Julius Thomsens Gade 1 1974 Frederiksberg

> Se kort

Kunstnere

Connor McLean (1996)

Komponist og performer fra Chicago, der bor og arbejder i København. I hans arbejde mødes forskellige former for medier, performancepraksis og musikalske traditioner.