Josh Spear – How Now Brown Cow
Dansetippen
8. juni 21.30
How Now Brown Cow er et solo-musikteaterstykke af komponist og performer Josh Spear instrueret af Oliver Dawe. Stykket fortæller en intenst personlig historie om stammen, selvtilpasning, kampen for at passe ind og queer autenticitet. Spear – der er kendt for sin fantasifulde brug af lip-syncing i performances – mimer til et præindspillet manuskript og lyddesign. I dette foley-teater repræsenterer og understreger det mimede manuskript det upålidelige og usikre forhold til tale, som en person med stammen dagligt lever med.
Historien begynder med den øjeblikkelige, lydlige tilstedeværelse af Spears stammen. Stykket tager sit udgangspunkt i performeren som helt ung og følger ham gennem hans opvækst, mens han forsøger at tilpasse sig selv for at overvinde sin stammen. Historien spidser alvorligt til i hans teenageår, da Spear så småt begynder at indse, at han er en queer-person. Efterhånden som han gradvist mister overblikket over den fremtid, han forestillede sig for sig selv, taber han også sit autentiske jeg af syne, og det stærke bånd, han deler med sin bedstemor, anstrenges. How Now Brown Cow er en slags coming-of-age fortælling, der takler vanskelige temaer som selvværd og tvivl; en historie, som både kredser om en unikt personlig oplevelse og samtidig er universelt genkendelig for alle, der gennem deres opvækst har måttet kæmpe for at acceptere sig selv. Forestillingen varer 50 minutter og er velegnet til voksne og teenagere.
Stykket er støttet af:
Kulturdirektoratoret
Dramatikkens Hus
The Marchus Trust
Foto: Frederick Goff
Spillested
Dansetippen
Wagnersvej 33 2450 København
> Se kortKunstnere
Josh Spear
Komponist og performer, som for nylig afsluttede et stipendium ved Norges musikkhøgskole. Mangeårigt medlem af komponist-performer-gruppen Bastard Assignments siden 2014.