Kompopolex
Støberiet
10. juni 19.30
Program
Sophie Søs Meyer: Bubble Honeycomb Coral (WP)*
Stellan Veloce: Mondo Manifest-o **
Kelley Sheehan: ''INEFFICIENT SKY"***
Agata Zemla: Simona (2021)
Monika Szpyrka: Angle of Reflection (2022)
* World Premiere, commissioned By Klang Festival
**World Premiere
***World Premiere, commissioned by the Barlow Endowment for Music Composition at Brigham Young University
Kompopolex er en polsk trio bestående af perkussionisten Aleksandra Gołaj, harmonikaspilleren Rafał Łuc og computermusikeren Jacek Sotomski. Sammen bevæger de sig på tværs af grænserne mellem klassisk musik og konceptuel kunst, og de tre musikere ses hyppigt forlade deres instrumenter til fordel for at danse, synge og navigere i store mængder kabler. Gennem fire værker, der spænder fra fra Stellan Veloces udforskning af 60'ernes mondo-film til Kelley Sheehans ineffective 3D – et værk om lydforurening, kollapsende strukturer og entropisk materiale – og Agata Zemlas musikalske monument for den legendariske biolog Simona Kossak, får publikum i denne koncert mulighed for at opleve spændevidden i trioens eksperimenterende arbejde.
Zemlas elektroakustiske værk, Simona, for harmonika, perkussion og liveelektronik benytter gran, fyrrekogler og journalistisk materiale til at mindes Simona Kossaks mangeårige og utrættelige kamp for at beskytte den gamle Białowieża-skov – en kamp, hun kæmpede sideløbende med, at hun bragte viden om de biologiske videnskaber til masserne gennem radioudsendelser, hvorfra udpluk er vævet direkte ind i værkets musik. Veloces Mondo Manifest-o er en række korte sange, der er kontrasteret med hinanden som chokklippene fra 60'ernes sensationelle mondo-film. Disse film var karakteriseret ved deres eurocentriske blik på mangfoldigheden af menneskelige ritualer, og i Veloces værk er denne morbide opmærksomhed rettet indad mod vestlige praksisser. Begge værker deler med Sheehans "entropiske materiale" en tilgang til musik, der nærmest kan beskrives som videnskabelig. Koncerten byder også på et værk af Sophie Meyer, som også er kendt for at udforske temaer og teknikker med rod i videnskaben. Meyer har for eksempel undersøgt muligheden for at omdanne celledelingsprocesser til lydligt materiale.
I samarbejde med Heroines of Sound Festival i Berlin
Støttet af:
HKH, Ernst von Siemens Musikstiftung, Adam Mickiewicz Institute, Barlow Endowment for Music Composition, Dansk Komponistforening & Koda Kultur og Statens Kunstfond, ZAiKS Art Support Fund
Spillested
Støberiet
Blågårds Pl. 5 2200 København
> Se kortKunstnere
Kompopolex
Trio med base i Wrocław med speciale i ny musik. Trioen forlader ofte deres instrumenter til fordel for kabler, keyboards, dans eller sang og opfører stykker, der er engagerede og medrivende.
Sophie Søs Meyer (1991)
Dansk komponist, violinist og improvisator, hvis arbejde har hentet inspiration fra forskellige videnskabelige og teoretiske områder som objektorienteret ontologi og celledeling.
Stellan Veloce (1985)
Berlin-baseret sardinsk multi-instrumentalist og komponist. Deres musik fokuserer på klangforskning, iteration og modulationer af lydtætheder og integrerer komposition med improvisation og bandspil.
Kelley Sheehan (1989)
Amerikansk komponist og musiker, der bevæger sig mellem elektroakustiske værker, multimedier og performancekunst. Hendes arbejde fokuserer på skulpturel støj, skiftende materialitet, boligstrukturer, maskineri og på at kæmpe med elektronikkens bæredygtighed i en klimakrise.
Agata Zemla (1994)
Polsk komponist, multimediekunstner og biolog, der arbejder med engageret musik. For Zemla betyder det, at hun inkluderer journalistisk indhold i sine kompositioner og berører politiske, sociologiske, psykologiske og naturlige temaer.