Nick Martin & Fei Nie: Sunshine, Becky - Klang Festival Copenhagen Experimental Music Menu

Nick Martin & Fei Nie: Sunshine, Becky

Køb Billetter

Sunshine, Becky er et intimt samarbejdsværk skabt af pianisten og performeren Fei Nie og komponisten Nick Martin (sidste års modtagere af Pelleprisen), hvor de udforsker deres intenst personlige møder med og relationer til deres barndoms klaverer, Sunshine og Becky. Disse to instrumenter har haft en enorm indflydelse på de veje deres respektive liv har taget, og publikum træder dermed ind i et rum, hvor de inviteres til at føle sig hjemme, som om de selv møder en, der er unikt vigtig for dem.

For Fei Nie er værket en mulighed for at udtrykke indre verdener og følelser. Nick Martin har givet en stemme til Becky (hendes navn et humoristisk spil på det faktum, at hun er et Bechstein-klaver) og talt med hende, som man ville gøre med en gammel ven, hvor det meste kan udtrykkes gennem berøringer, vibrationer, minder og fælles drømme og kun få ord behøves at blive sagt højt. I løbet af et år har Fei Nie og Nick Martins ladet deres ideer sprede sig fra hinanden og smelte sammen igen. Efter at have arbejdet både hver for sig og i tæt samarbejde håber de at kunne formidle følelser af hengivenhed og omsorg til andre, såvel som de mere udfordrende og komplekse følelser, der opstår i intime forhold.

Bestilt af KLANG med støtte fra Koda og Statens Kunstfond. 

Foto: Fei Nie

Spillested

Musikhuset København

Vesterbrogade 59 1620 København V

> Se kort

Kunstnere

Nick Martin

Komponist med base i København. Han har en bachelorgrad i komposition fra Royal Academy of Music i London og en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hans lærere var Bent Sørensen & Hans Abrahamsen. Martin har modtaget Klangs Pelle-pris.

Fei Nie (1989)

Københavnsbaseret pianist og performer med speciale i samtidsmusik. Hun fik sin kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2014 og er en af grundlæggerne af ensemblet NEKO3. Nie har modtaget Klangs Pelle-pris.