PELLEPRISEN 2024
Musikhuset København
9. juni 18.15
Efter NyKlang-koncerten uddeles for ottende gang Klang Festivals helt egen pris, Pelleprisen, opkaldt efter den legendariske komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen.
To priser uddeles: Én til en komponist, der ligesom Gudmundsen-Holmgreen ikke er bange for at gå på tværs af tidens normer og skubbe musikken i nye, spændende og uforudsete retninger, og én til en musiker, der med en unik blanding af uforlignelig dygtighed og kunstnerisk sjæl har ydet et særligt bidrag til fortolkningen og realiseringen af ny musik.
Som altid afsløres pristagerne ikke før selve prisoverrækkelsen. Pristagerne modtager 15.000 kroner hver. Prisen er tidligere gået til komponisterne Jeppe Ernst, James Black, Mette Nielsen, Jens Peter Møller, Marcela Lucatelli, Xavier Bonfill og Nick Martin samt pianisten Fei Nie. Juryen udgøres af komponist og tidligere prisvinder Mette Nielsen, KLANG Festivals kreative leder James Black, Jonas Bille Gamkjær fra Edition Wilhelm Hansen, der publicerede Pelle Gudmundsen-Holmgreens kompositioner, samt ikke mindst hans enke, kunstneren Karin Birgitte Lund.
I samarbejde med Edition Wilhelm Hansen and Karin Birgitte Lund
Spillested
Musikhuset København
Vesterbrogade 59 1620 København V
> Se kort